lørdag den 20. september 2014

Jeg har skrevet om flere første kys, end jeg har fået.

Det er så kliché, at skrive eller fortælle om sit første kys. Jeg har skrevet om det mange gange, dog har jeg ikke snakket meget om det. Der er første kys man skriver om mere end andre. Der er første kys man til gengæld også gerne vil glemme. Men jeg har dit printet ind på nethinden.


Det var koldt udenfor trods at det var sidst i juni måned. Vi havde sat udenfor på en bænk til en fest i næsten en time, hvor vi konstant var blevet afbrudt af de andre fulde gæster. Du spurgte mig om jeg ikke ville med lidt væk der fra. Jeg var fuld, og jeg frøs. Men jeg fulgte med dig. Jeg ved ikke hvorfor, men min eneste tanke i mit hoved var, at der var koldt, og aftenen havde været fyldt med for meget drama. Det var måske et håb om, at du kunne trække mig væk fra alt dramaet. Du stod og snakke om fodbold, og jeg hader fodbold. Men jeg lyttede, jeg fulgte dine små læber imens du snakkede. Imens jeg langsom kunne mærke mine klapre. Du tog din trøje af og gav mig den på, trods jeg bad dig om at lade være. Pludselig var det dig som stod, og klaprede med læberne. Jeg gik helt tæt ind til dig, i håb om jeg kunne give dig lidt varme trods mine bare ben og i forvejen frosne krop. Jeg stod nu helt tæt ind til dig, og jeg mindes ikke, at jeg nogensinde har været så tæt på før. Jeg lagde min pande på din skulder, og indåndede din duft. En blanding mellem Prince light, Captain Morgan og en parfume jeg ikke kender navnet på. Og da dine læber ramte min hals forstod jeg intet. Jeg havde ingen hentydninger fanget, trods af du nok længe havde sendt mig en del. Jeg nåede kun lige at kigge op, og dine læber ramte mine. Det var ikke fordi kysset skabte fyrværkeri eller violin spil. Men det satte noget i gang inde i mig. Ting som er bedre end fyrværkeri og sød musik. Det skabte en ro, tilfredsstillelse og en følelse af at være hjemme. Kysset varede så kort, og før jeg så mig om var det slut, og pludselig var du væk. Jeg ledte efter dig resten af aftenen men uden held. Heldigvis er du min i dag, og jeg kan kysse dig hele tiden nu. Og hvert et kys skaber stadig den samme følelse i min krop. Hvert et kys med dig, er som det allerførste. Perfekt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar