Jeg er faktisk dårlig til at holde hvad jeg lover.

Jeg lover mig selv og andre noget hver dag. I mandags lovede jeg min onkel at komme og hente min cykel i dag. Det har jeg ikke fået gjort. Jeg har lovet mig selv at begynde at blogge noget mere. Jeg har lovet min kæreste, at fortælle ham når jeg er ked af det over noget. Også selvom det pga. ham. Jeg har lovet min mor at tænke mere på mig selv. Det gør jeg stadigvæk ikke. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal stoppe med at tænke over hvad andre tænker om mig. Jeg har lovet mig selv, at jeg skal begynde at stole mere på folk omkring mig. Jeg har lovet mig selv at spise sundere. Jeg har lovet mig selv jeg skal til at gøre noget ved min vægt. Jeg har lovet mig selv at jeg skal begynde at tage vitaminpiller. Jeg holder det ikke. Det er ikke fordi jeg ikke prøver. Jeg prøver hver dag. Men jeg er så træt. Jeg er træt helt ind i sjælen. Ikke af livet. Langt fra. Jeg elsker hvordan mit liv er. Jeg har de dejligste venner, den dejligste kæreste, den dejligste familie (ihvertfald den del der gider mig) og jeg er i gang med drømme uddannelsen. Men jeg er bare så træt. Jeg tror det er fordi jeg ikke er vant til at være så glad hele tiden. Jeg kan vitterligt ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt. Og det er absurd, at det at jeg er glad gør mig træt. Det er absurd at det dræner mig. Det er absurd jeg giver løfter, som jeg virkelig gerne vil kunne overholde, men simpelthen ikke kan finde overskuet til det. 

Men liv og glade dage. Min kæreste har købt en bil til mig. Så når jeg selvfølgelig består min kørekort på tirsdag, har min egen bil at køre i! Jubi!

Og så er jeg i gang med at lave hemmeligheder med min mor, bonusfar og min kæreste. Jeg glæder mig til d. 22 april... Virkelig!

Long time, no see

Det er alt for længe siden jeg har skrevet. Underligt at tænke på, når jeg engang var så afhængig af, at komme ud med mine tanker, følelser m.m. ved at skrive på min blog. Jeg oprettede denne blog efter min ekskæreste og jeg slog op, og den gamle gjorde for ondt at være på.. Jeg skrev meget i en tid, også skete der en masse i mit liv, som gjorde at jeg nok ikke har tyet til det at blogge. Og jeg må indrømme at i de sidste par måneder, har jeg overvejet at begynde igen, men har ikke følt overskuet til det..

Sidste år ved denne her tid tog jeg en kæmpe beslutning og valgte at flytte fra min daværende veninde og vores fælles lejlighed - for først at finde mit eget, men endte med at flytte sammen med min kæreste.. Det ødelagde det venskab, men jeg har før skrevet, at jeg var træt af løgne og drama - og desværre fulgte der begge dele med det venskab og dens afslutning. Dog savner jeg hende stadig meget, men jeg og hende bliver nok aldrig nogensinde veninder igen.

Jeg begyndte på social- og sundhedshjælper uddannelsen, og det har taget meget af min tid med både lektier og praktik. Det hele har dog ført frugt og det kan ses på mine standpunktskarakterer, som lyder på fire 12 taller og tre 10 taller. PLUS så kom jeg igennem nåleøjet og er kommet ind på social- og sundhedsassistent uddannelsen, og der skal jeg starte, når jeg er færdig med hjælperen til marts.

Derudover har det været er turbulent år mellem min kæreste og jeg. Jeg har før skrevet er indlæg om hans psykiske sygdom, og den har flere gange sat mig, ham og vores forhold på prøve. Vi har nok et par gange været tæt på at gå fra hinanden. Men med kærlighed kommer man langt, og vi har snart været kærester i 1,5 år og boet sammen i et år. Og i de sidste 3-4 måneder har vi hverken skændtes eller været uvenner.. Og det er stort når det var hverdag det første lange stykke tid i vores forhold. Jeg elsker ham, det gør jeg virkelig.

Ikke mindst har jeg fået en masse nye venskaber, som jeg håber er nogle jeg kommer til at nyde resten af mine dage. Jeg har stadig få gamle tilbage, og det skyldtes ganske enkelt, at jeg er færdig med drama og derfor også har været nødt til at være færdige med nogle venskaber.. Men jeg takker af mit hjerte for de nye der er kommet til - i er guld <3.

Her er et billede med nogle af dem der har været med til at gøre 2015 til et af de allerbedste år i mit liv. 

Jeg er nu 21 år og stærk som aldrig før. Jeg håber jeg kan finde overskuddet til at begynde at blogge igen. For jeg kan mærke hvilken dejlig følelse, det har givet i maven efter, at jeg har skrevet dette indlæg..