lørdag den 18. januar 2014

Jeg er i en depression nu...

I et af mine sidste indlæg skrev jeg om min frygt, at få stemplet depression i panden igen. Og min frygt var god nok. Jeg var ved lægen i mandags, og vi havde en lang snak omkring hvad der har forgået og hvad der forgår i mit liv pt. Og han blev enig med sin kollega om, at udskrive depression med søvndryssende medicin til mig. Jeg er totalt smadret indeni. Det at gå og have det skidt, uden label er fint nok. Men når man ved det er noget, så er det som om det bliver værre. Jeg sover hele tiden pga. medicinen og er nødt til at sætte alarm i weekenden, for ikke at sove hele dagen væk. Mit liv smuldre omkring mig, og jeg har brug for at komme væk. Jeg har bare ikke pengene til at flygte nogensteder hen...

I det mindste kan jeg sove nu... Man skal vel se lidt lyst på omstændighederne...

torsdag den 9. januar 2014

Burhan G feat. Medina - Mest ondt.


For det der gør mest ondt, det ved jeg ikke engang. Tanken om at du ikke længere er min gør ondt. At det ikke er mig du fortæller du elsker mere, og at det ikke er mig du elsker med. Ikke mig som du kysser blidt og holder om. Stod det til mig var du stadig her. Vi ville følge hinanden ikke gå fra hinanden. Stod det til mig var det mig du holdte om i nat. Det gør så ondt, at tænke på hvor ligegyldig jeg egentligt var for dig i sidste ende. Du har fået det det bedste af alting af hvad jeg kunne give dig. Uden chancen for at få det tilbage igen. Det der gør mest ondt er alt det jeg savner nu Det du giver videre nu til en der ikke er mig. Men det der gør mest ondt Det det der gør mest ondt. Når du smiler igen elsker igen rør igen ved en der ikke er mig Når jeg ikke er din mere er det der gør mest ondt. Du forlod mig, som om jeg var det rene ingenting, og jeg forstår ikke hvordan du som menneske, kan holde dig selv ud når du behandler folk som om de er ingenting, som om det man havde med dig var ingenting. For jeg er jo ikke den første, som du gør det ved. Hvad hvis jeg venter på dig lidt endnu. Selvom jeg ved du er en andens nu. Det det der gør mest ondt. Jeg forstår ikke hvad du ser i hende. Hun er hverken køn eller noget. Også er hun så meget yngre end dig, at det er blevet klamt. Hvorfor var jeg ikke god nok længere?

Daughtry - September


Husker du? Hvordan vi sad i din bil med vinduerne rullet ned, markerne på hver side? Du sad i dine grimme shorts, jeg har aldrig hadet et stykke tøj mere end dine shorts. Også din obligatoriske sorte cap. Jeg sad og sang med. Imens du sad med hånden på mit skød. Det var sommer, og du fortalte mig jeg var smuk. Minder og flash backs ryger igennem hovedet, imens tårerene triller ned af kinderne. Giv mig sommer tilbage, giv mig dig tilbage. Hvorfor vil du ikke have mig mere?

tirsdag den 7. januar 2014

Har jeg fået en depression?


Og det skete. Jeg gav op. Hvem skulle have troet det. Jeg åbnede en lille smule op for min mor, og vi blev enige om, at jeg er nødt til at søge lægehjælp. Min mor mener, at selvom jeg er stærk - så er der visse ting man ikke skal gå med selv. Så hun ringede til min læge og bestilte tid. Ellers var det aldrig blevet gjort. På mandag kl. 15:00. Så nu skal jeg ned og snakke med en fremmed om hvordan jeg blev forladt, stod hjemløs, hvorefter at skulle opbygge en ny tryghedsbase, skole stress og 2 måneder med søvnløshed. Og jeg kender allerede svaret, og jeg ved ikke engang om svaret er løgn. Depression.. Jeg har været der før, men alligevel google jeg det. Og adskillige ting passer på mig, og jeg brød ud i gråd. Jeg tog teste på nettet, hvor de alle sammen fortæller, at jeg har en svær depression. Men det kan ikke passe. Dengang jeg havde en depression, for nogle år tilbage - var det slet ikke sådan her. Men jeg må indrømme at tomhedfølelsen er den sammen. Skal jeg virkelig til og igennem det her? Og kan jeg klare det alene? Jeg er jo helt alene. Jeg bor selv, jeg sørger for mig selv. Hvad skal der i sidste ende blive af mig?

lørdag den 4. januar 2014

Følelser i form af billeder.











... og de passer