mandag den 30. december 2013

Året 2013

Året 2013. Et år som ændrede på mange måder. Jeg droppede ud af min gamle skole, og begyndte på en ny. Jeg flyttede for første gang hjem til min fødeby efter 3 år ude. Jeg mistede min sidste bedsteforældre på årets første dag. Jeg flyttede sammen med ham, og vi fandt et andet sted at bo. Han endte med, at forlade mig og gøre mig hjemløs, efter der var gået lidt over et halvt år som roomies. Jeg knyttede mig til folk, som jeg slet ikke skulle have knyttet mig til. Jeg skulle have fulgt min mavefornemmelse. Den vidste fra starten af, at mit "nye" liv i et nyt år, nok skulle ende med at gå galt. Nu sidder jeg på årets sidste dag, og der er sket så meget. Det er en kliché, når folk siger at året har ændret en mere end andre år. Men det her år har virkelig ændret mig. Jeg sprang ud i noget, uden nogen som helst form for faldskærm. Og jeg vidste der ville være 90% chance for, at det hele ville gå galt. Og det gjorde det. Men siden midten af august, har mit liv gået stærkt. Jeg tog mig sammen. Jeg så frygten i øjnene. Jeg kæmpede mig op og stå igen. Jeg har gjort mig selv stolt på mange punkter. Og det der ikke mange, som kan sige om sig selv. Året 2013 har været et år med både gode og dårlige minder. Men en ting er sikkert, at selvom der har været rigtig mange dårlige. Så har jeg lært mig selv mere at kende.

Måske har jeg glemt det vigtigste. Måske glemte jeg mig selv. Men jeg kan starte det nye år, med nye udfordringer. Og en ny mig. Her er et lille fact: Vi kommer alle til at dø.

Og derfor er mit nytårs fortsæt: Lev hver dag, som det var den sidste.


2014 kom an....

lørdag den 28. december 2013

Line og Basim - Brænder inde


Når jeg tænker tilbage til optakten inden du forlod mig. Hvordan du var som du altid var. En aften hvor vi lå i vores seng, og du nusede mig på ryggen imens du fortalte om din dag i skolen. Hvordan du prøvede, at lære mig førstehjælp og jeg intet forstod. Hvordan du kildede mig, fordi jeg ikke forstod noget. Du lagde dig oven på mig, og kyssede mig. Længe. Vi faldt i søvn med armene om hinanden, og vågnede op i hver sin ende af sengen. Som altid. Hvordan du få dage før, fortalte din onkel, at jeg var kvinden i dit liv. Hvordan du sagde til vores fælles veninde, at du elskede mig. Du fortalte mig 2 dage før vi gik fra hinanden, at jeg havde givet dig selvtillid, og at du elskede mig mere end noget andet. Vi elskede den nat. Og du vuggede mig i søvn. Det sidder printet på nethinden. Hvordan kunne du bruge mig sådan? Hvordan kunne du?

Det er som kanonslag i maven...

Det er som kanonslag i maven, hver evig eneste gang dit navn dukker op. Hver gang et billede af dig dukker op, ja noget så åndvagt når folk poster sange, som du og jeg hørte. Jeg hader facebook, fordi jeg er venner med folk som omgives dig. Du er over det hele, jeg har ikke et minuts fred. Og jeg græder indeni hver gang jeg ser at du lever fint uden mig. Det er så svært for mig at acceptere, at jeg ikke længere betyder noget for dig. Hvordan jeg blev degraderet fra "dit et og alt" til det rene ingenting. Jeg hader mig selv, for at have mistet dig. Men jeg måtte ikke kæmpe for dig, fordi i sidste ende er du ikke det værd. I sidste ende fortjener jeg mere. Fordi den person jeg troede du var, var bare skuespil. Og jeg må indrømme at jeg hoppede på den. Og jeg hader mig for det, det gør jeg virkelig. Hvordan kunne jeg være så dum. Det er som kanonslag i maven, hver gang jeg tænker på hvor meget jeg stolede på dig. Og hvor meget jeg elsker dig. For jeg elsker dig. Selvom det er over 4 måneder siden at jeg rørte dig sidste gang, kyssede dig og elskede med dig. Så elsker jeg dig stadig, og det stopper jeg aldrig med. Selvom den jeg elsker slet ikke er dig. Du var en løgn, jeg druknede mig i. Og jeg har skrevet det før, at hvis du nogensinde forlod mig, så var jeg bange for jeg aldrig kunne komme op igen. Det er løgn, jeg er dog stærkere end jeg troede. Men du var også dummere end jeg vidste.

fredag den 27. december 2013

Switchfoot - Only Hope


Og denne her sang, rammer hver evig eneste gang. Jeg ligger nu i min seng, klokken er 5:30 og jeg græder. Jeg har brug for hjælp. Det må jeg virkelig have. Det er ikke normalt, at være så følelsesladet. Jeg har overskud til alt andet end mig selv, og jeg fiser rundt for at være der for alle mulige. Men jeg er træt, og jeg kan ikke sove. Endnu en søvnløs nat. Hey Ole Lukkeøje, det er altså snart min tur til, at sove igen. Virkelig. 2 måneder med underskud på søvn, hvor de sidste 3 uger har været slemme. For helvede. Mine tårer vil slet ingen ende tage.

torsdag den 26. december 2013

For mange følelser.

Jeg hader mig selv. Jeg hader mig selv for at være for følsom. For at tage alting personligt, også selvom det bare er for sjov. Men jeg kan ikke gøre for det. Jeg er det mest sarkastiske menneske på jorden, og jeg er optimistisk omkring alt. På nær mig selv. Jeg kan altid finde lys, når det omhandler alle andre end mig selv. Jeg kan altid finde på noget at sige, og selvom mine skuldre er små, så er de stærke nok til at bære tårer. Mine veninder kommer til mig når de er kede af det, og for at få råd. Råd jeg i sidste ende burde bruge på mig selv. Jeg burde give mig selv lov til, at græde ud på andres skuldre. I stedet for at sidde krøllet sammen i bruseren og skal kæmpe mig selv op igen. Men det har jeg altid gjort, kæmpet. Og det vil jeg blive ved med til det sidste. Ingen skal få mig ned, ikke engang mit eget hoved. Jeg er en kvinde nu, og jeg er nødt til at opføre mig som en. Være stærk og stolt. Det er bare svære end det så ud til.

onsdag den 25. december 2013

Det har jeg ihvertfald brug for......


Jeg er naiv.

Du siger, at du er lykkelig nu. At du er forelsket i hende, og at du vil være hendes kæreste. Men det er sagt så mange gange før. Du har sagt de ord så mange gange før. Hver gang du kalder en kvinde speciel, er jeg ved at brække mig. Du ved ikke hvad ordet speciel betyder. Og du knuser hjerter omkring dig, når du bruger ord du ikke ved hvad betyder. Og jeg troede på dem engang. Jeg troede på dig når du fortalte mig, at du elskede mig når du tegnede hjerter på mine skuldre. Jeg druknede i dine løgne, og slugte dem en efter en. Da du fortalte dine forældre vi var blevet forlovet dengang, tog du min hånd under bordet og smilede dit charmerende smil. Der efter hviskede du i mit øre: "Du er kvinden". Du havde fortalt dengang før vi blev kærester, at du ledte efter kvinden der kunne ændre dig. Der kunne ændre dine gamle rutiner, og din player stil. Og jeg fik titlen. Du fortalte flere gange til både mig, dine venner og din familie, at jeg var kvinden du ville blive gammel med. Som skulle være mor til dine børn, og som du elskede mere end noget andet. Du kaldte mig din lykke, og solen i dit mørke sind. Nu siger du det til en anden kvinde, og jeg brækker mig. Men jeg ved ikke af hvad. At jeg troede på det, eller at du siger det til alle dem, som du har været sammen med. Jeg er naiv. Desværre.

mandag den 9. december 2013

Jeg er træt af det hele

Jeg overlever hver dag. Men kun fordi jeg kæmper. Jeg kæmper hver dag. Kæmper for at stå op og tage tøj på. Gå ud af døren, og begive mig ud blandt andre mennesker. Jeg er træt af jeg ikke kan give mig til noget, tankerne bedøver min hjerne og gør det svært at fungere blandt andre mennesker. Jeg er træt af at folk påstår at de forstår mig, at de forstår at jeg har det som jeg har det, når de tydeligvis ikke gør det. At jeg stadigvæk er ked af det, og har svært ved at give slip. Jeg er træt af folk ikke tager mig alvorligt, og mine tanker og følelser åbenbart er "normale" og der er mange der har det sådan. Men det er løgn. Jeg er træt af folk siger det bare skal bearbejdes, og at jeg nok skal komme igennem det. Hvorfor er jeg så aldrig kommet videre? Hvorfor sidder jeg stadig fast i fortiden, og hvorfor skal nutidens problemer bare proppes ovenpå? Jeg er træt af jeg ikke kan tage imod nogen hjælp, eller kan finde ud af at sige hjælp. Jeg er træt af at tænke sådan her, og at andre får livet til at lyde som det nemmeste i verden at ændre på. Jeg trænger til at nyde små ting, til at nyde mig selv - og ikke mindst trænger jeg til at kunne give slip. Jeg trænger til at få livet tilbage. Til at få glæden tilbage. Til at få mig tilbage. Jeg er træt af det hele de her dage, og det gør ikke just min tilværelse lettere. Jeg har brug for en redningsmand, men hvor er han/hun henne? Min hjerne er bedøvet, og jeg kan snart ikke tænke klart mere. Hvorfor skal jeg have det sådan her igen?

tirsdag den 3. december 2013

Jeg brækker mig

Hvis du syntes det går ned af bakke, så gør noget ved det. Jeg ved godt det kan være svært, jeg er der selv. Men jeg er fandeme så evig træt af at høre på folk brokke sig over, at det går ned af bakke for dem. Især fordi 9 ud af 10 selv er skyld i deres lidelser og i sidste ende ikke gør noget ved det. Det er så klamt, at folk kan have så medynk omkring sig selv - når de godt ved at de 100% fortjener det. Lige netop med det fakta, at de sagtens ville kunne lave om på deres situation

Karma er en kælling hva'? Men tit og ofte mere end fortjent. Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg hører at det går dig skidt. Du fortjener det. Det er jeg virkelig ked af at sige, men du har ikke ondt når du træder på nogen. Så når karma træder på dig, så har jeg alt andet end ondt af dig.

Pussy......

mandag den 2. december 2013

♥♥


søndag den 1. december 2013

Jeg vil altid være her for dig.

"Jeg vil altid være her, for dig".
Sætningen sidder fast i hovedet, og eksplodere gang på gang. I eksplosionen, eksplodere vreden inde i mig. Hvor er du henne nu? Når jeg har allermest brug for dig. Jeg hader, at du ikke er her lige nu. Til at samle mig op, fordi den eneste der kan det lige nu. Det er dig. Det vil altid være dig, fordi det er dig, som er skyld i det. Hvordan skal jeg kunne blive trøstet, når den eneste person der kan trøste mig, selv er skyld i tårerne.
"Du kan altid regne med mig".
Eksplosion. Tusindevis af minder, fare rundt i hovedet, men bliver til sidst erstattet med det sidste blik du gav mig. Det blik du gav mig, i stedet for en undskyldning. Jeg fortryder, at jeg aldrig fik fortalt dig hvad jeg føler. Hvad jeg følte, da du gik, som om jeg aldrig havde betydet noget for dig. Det blik som var fyldt med sorg og skam. Jeg har stadig svært ved, at sætte tingene sammen inde i hovedet. Hvordan kunne du den ene dag kalde mig for dit liv, og kvinden du ville blive gammel sammen med - og dage efter kassere mig, som om jeg var skrald. Hvordan kunne du stoppe med at elske mig så hurtigt? Lær mig hvordan, sådan jeg kan give slip. Du er nødt til, at lad mig give slip på dig. Ellers ender jeg med at drukne.

Jeg burde betale jer alle.

Jeg burde betale jer alle, for at hade mig. Jeg burde betale jer alle, for at snakke om mig bag min ryg. Jeg burde betale jer alle, for at sprede mit navn fra mund til mund. Jeg er en asocial type, uden ret mange venner. Men jeg bliver valgt som samtale emne, jeg bliver valgt som syndebuk, og som eksempel på noget der er gået galt. Men jeg har intet gjort, og det er det som har fået jer til at snakke.

Jeg var sammen med den forkerte, som var forklædt som den rigtige. I havde alle masker på, og i var alle så falske, som den kærlighed i giver til hinanden. I er intet uden had, i er intet uden drama. Når drama er lagt på hylden, skaber i hurtigt noget nyt igen. Og jeg er et nemt offer, jeg lå ned. Men nu står jeg højere oppe end i nogensinde kommer til. Og jeg burde betale jer, for at få mig helt her op.