tirsdag den 8. juli 2014

Student 2014

Det hele er stadig surrealistisk - at jeg kan bære en studenterhue og har gennemført uddannelsen. For blot 6 år siden fik jeg at vide, at jeg aldrig kunne blive til noget. At jeg var for doven og dum. Min lærer glemte dengang at tænke på, at jeg på daværende tidspunkt havde en svær periode, hvor jeg ikke engang kunne holde tanken om mig selv ud. Jeg kom på Askov efterskole, og jeg kan ikke takke lærerne der nok. De gav mig selvtillid, glæde og lærdom og scorede lækre karakterer. De gav mig styrken til at starte en kamp. Den har jeg nu vundet - 3 hårde år men med glæde, kærlighed og venskaber for livet. Jeg takker hele min familie, mine venner og mig selv for at have troet på mig og hjulpet mig igennem op og nedture!


Jeg er student – jeg er fucking student! Den røde hue har sat på mit hoved. Jeg har været til studenterfester, der er holdt fest for mig og studenterkørsel. Jeg har i den seneste tid været så mange ting igennem, og fejret at jeg har vundet min kamp. Jeg er så stolt af mig selv stadigvæk. Jeg er så stolt over, at jeg har gennemført det hele. Jeg er optaget på uddannelse, og jeg kan komme videre med mit liv. Jeg er lykkelig. Jeg har de bedste venner, den dejligste familie og den sødeste fyr i mit liv pt. Lad dette vare ved. Lad opture og medgang vare ved. Jeg har fandeme fortjent det. Jeg har fortjent det hele. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar