Du er en ener!

Det kan ikke rigtigt forklares med ord. Jeg vil gerne, men lige så snart jeg prøver, så er det som om, at ordene forsvinder. Jeg vil gerne kunne fortælle hvor glad, jeg er for dig. Kun dig. Det var ikke meningen, at det skulle ske. Ikke at det nogensinde er meningen, men jeg troede aldrig, at jeg skulle falde for dig. Du har været sød længe, sød mod mig. Og det irriterede mig hvordan jeg fandt dig interessant. Du fandt også mig interessant. Du kyssede mig en aften, og jeg kunne mærke hvordan sommerfuglene i maven begyndte. Men jeg havde ikke regnet med, at det nogensinde skulle blive til mere. Jeg takker alkohol for, at jeg kontaktede dig få dage efter. Den nat sov jeg i dine arme. Den nat var jeg tæt på din krop. Den nat forandrede det hele sig. Men jeg turde ikke forelske mig helt, jeg turde ikke give mig hen. Jeg har så mange gange brændt nallerne, og jeg har så mange gange stået med tårer ned af kinderne, fordi jeg igen er blevet leget med. Jeg fortalte dig en aften, vi lå nøgne i min seng, at jeg var tæt på at falde for dig, men at jeg var bange for du ikke greb mig. Dit svar skubbede mig ud over kanten. ”Du kan bare falde, jeg skal nok gribe dig på bunden, fordi jeg er faldet”. Du gør mig så glad allerede, og jeg er bange. Og selvom du ligger og nusser mig ryggen, og fortæller mig jeg er dejlig. Og at du ligger armene om mig foran andre og kysser mig blidt i håret. Så er jeg bange. Det her er så nyt og skønt. Og jeg vil ikke miste dig. Du har sat en hel zoologisk have ind i maven på mig, et permanent smil på mine læber og en følelse af perfektion. Du fuldender min personlighed. Tak!