Jeg er i en depression nu...

I et af mine sidste indlæg skrev jeg om min frygt, at få stemplet depression i panden igen. Og min frygt var god nok. Jeg var ved lægen i mandags, og vi havde en lang snak omkring hvad der har forgået og hvad der forgår i mit liv pt. Og han blev enig med sin kollega om, at udskrive depression med søvndryssende medicin til mig. Jeg er totalt smadret indeni. Det at gå og have det skidt, uden label er fint nok. Men når man ved det er noget, så er det som om det bliver værre. Jeg sover hele tiden pga. medicinen og er nødt til at sætte alarm i weekenden, for ikke at sove hele dagen væk. Mit liv smuldre omkring mig, og jeg har brug for at komme væk. Jeg har bare ikke pengene til at flygte nogensteder hen...

I det mindste kan jeg sove nu... Man skal vel se lidt lyst på omstændighederne...