Jeg vil altid være her for dig.

"Jeg vil altid være her, for dig".

Sætningen sidder fast i hovedet, og eksplodere gang på gang. I eksplosionen, eksplodere vreden inde i mig. Hvor er du henne nu? Når jeg har allermest brug for dig. Jeg hader, at du ikke er her lige nu. Til at samle mig op, fordi den eneste der kan det lige nu. Det er dig. Det vil altid være dig, fordi det er dig, som er skyld i det. Hvordan skal jeg kunne blive trøstet, når den eneste person der kan trøste mig, selv er skyld i tårerne.

"Du kan altid regne med mig".

Eksplosion. Tusindevis af minder, fare rundt i hovedet, men bliver til sidst erstattet med det sidste blik du gav mig. Det blik du gav mig, i stedet for en undskyldning. Jeg fortryder, at jeg aldrig fik fortalt dig hvad jeg føler. Hvad jeg følte, da du gik, som om jeg aldrig havde betydet noget for dig. Det blik som var fyldt med sorg og skam. Jeg har stadig svært ved, at sætte tingene sammen inde i hovedet. Hvordan kunne du den ene dag kalde mig for dit liv, og kvinden du ville blive gammel sammen med - og dage efter kassere mig, som om jeg var skrald. Hvordan kunne du stoppe med at elske mig så hurtigt? Lær mig hvordan, sådan jeg kan give slip. Du er nødt til, at lad mig give slip på dig. Ellers ender jeg med at drukne.