Jeg er naiv.

Du siger, at du er lykkelig nu. At du er forelsket i hende, og at du vil være hendes kæreste. Men det er sagt så mange gange før. Du har sagt de ord så mange gange før. Hver gang du kalder en kvinde speciel, er jeg ved at brække mig. Du ved ikke hvad ordet speciel betyder. Og du knuser hjerter omkring dig, når du bruger ord du ikke ved hvad betyder. Og jeg troede på dem engang. Jeg troede på dig når du fortalte mig, at du elskede mig når du tegnede hjerter på mine skuldre. Jeg druknede i dine løgne, og slugte dem en efter en. Da du fortalte dine forældre vi var blevet forlovet dengang, tog du min hånd under bordet og smilede dit charmerende smil. Der efter hviskede du i mit øre: "Du er kvinden". Du havde fortalt dengang før vi blev kærester, at du ledte efter kvinden der kunne ændre dig. Der kunne ændre dine gamle rutiner, og din player stil. Og jeg fik titlen. Du fortalte flere gange til både mig, dine venner og din familie, at jeg var kvinden du ville blive gammel med. Som skulle være mor til dine børn, og som du elskede mere end noget andet. Du kaldte mig din lykke, og solen i dit mørke sind. Nu siger du det til en anden kvinde, og jeg brækker mig. Men jeg ved ikke af hvad. At jeg troede på det, eller at du siger det til alle dem, som du har været sammen med. Jeg er naiv. Desværre.