Falske venner, hvorfor?

Jeg hader at virke. som den negative. Men det her indlæg bliver nok med et strejf af negativitet plus moms.

Jeg sad på Facebook her til aften. Og besluttede mig for at køre igennem min egen side, for at se hvad der er foregået de sidste mange år. Jeg faldt over gamle sange jeg har delt, gamle kærester og ikke mindst gamle veninder. Utroligt mange af opslagene slutter med et for evigt. Det fik mig til at tænke. Jeg har aldrig rigtigt været typen med mange veninder, jeg har aldrig stolet på ret mange. Det har også resulteret, at jeg ikke havde venskaber i ret lang tid af gangen. Hvilket jo et eller andet sted er sørgeligt. Men allerede knuden i maven der vokser over tanker og grunde til at afslutte venskaber, gør mig kun endnu mere fast i mine beslutninger. Jeg kommer nok aldrig til at vælte mig i 10 tætte veninder, og tanken om andre tror de gør, får mig til at grine indvendig. Jeg hader at være den der siger det, men dem du tror der står der nærrest – er oftest også dem der bagtaler dig mest, og som lyver mest for dig. Jeg er ingen helgen selv. Men jeg vil hellere have 2 tætte veninder, og en masse bekendte, end jeg skal ende i en vennekreds som den sidste. Hvor drama, bagtaleri og knuste løfter var det som holdte sammen på gruppen. Og det var ikke engang altid pigerne, som der var værst.

Øv. Måske havde pigerne på kostskolen ret – jeg er en forever alone-type, men jeg vil hellere være alene, end omgivet af falske mennesker. Jeg syntes det er nok min familie kan være så falsk.

Men den triste del er, at nogen gange ville jeg gerne være en del af en falsk pige gruppe. Kun fordi følelsen af, at høre til blandt nogen kunne være rart.

Men følelsen af mindreværd, er heller ikke fremmed for nogen..

Jeg er åbenbart dømt til at være alene og ulykkelig.

Jeg er videre over ham, han kan rage mig en høstblomst.

Men at begynde at "date" igen er svært.

Jeg finder altid de forkerte, eller de forkerte finder mig.

Jeg kan ingen gnist finde.

Og når den er ved at være der, så bliver jeg pisset op og ned af ryggen.

Er jeg virkelig dømt til at være intet værd?

Fordi jeg føler sådan.

Men følelsen af mindreværd, er heller ikke fremmed for nogen..

Fuck kærlighed

Fuck blide kys mellem fremmede.

Fuck sommerfugle i maven.

Fuck alting.

Jeg vil nok i sidste ende også helst være alene... tror jeg.

Måske er det derfor hankøn behandler mig som de gør.

Fordi de ikke kan trænge ingennem, og ikke ved hvor de har mig.

Men jeg er stadig bange.

Mit hjerte er ikke helt.

For mange følelser.

Jeg hader mig selv. Jeg hader mig selv for at være for følsom. For at tage alting personligt, også selvom det bare er for sjov. Men jeg kan ikke gøre for det. Jeg er det mest sarkastiske menneske på jorden, og jeg er optimistisk omkring alt. På nær mig selv. Jeg kan altid finde lys, når det omhandler alle andre end mig selv. Jeg kan altid finde på noget at sige, og selvom mine skuldre er små, så er de stærke nok til at bære tårer. Mine veninder kommer til mig når de er kede af det, og for at få råd. Råd jeg i sidste ende burde bruge på mig selv. Jeg burde give mig selv lov til, at græde ud på andres skuldre. I stedet for at sidde krøllet sammen i bruseren og skal kæmpe mig selv op igen. Men det har jeg altid gjort, kæmpet. Og det vil jeg blive ved med til det sidste. Ingen skal få mig ned, ikke engang mit eget hoved. Jeg er en kvinde nu, og jeg er nødt til at opføre mig som en. Være stærk og stolt. Det er bare svære end det så ud til.

Jeg brækker mig

Hvis du syntes det går ned af bakke, så gør noget ved det. Jeg ved godt det kan være svært, jeg er der selv. Men jeg er fandeme så evig træt af at høre på folk brokke sig over, at det går ned af bakke for dem. Især fordi 9 ud af 10 selv er skyld i deres lidelser og i sidste ende ikke gør noget ved det. Det er så klamt, at folk kan have så medynk omkring sig selv - når de godt ved at de 100% fortjener det. Lige netop med det fakta, at de sagtens ville kunne lave om på deres situation

Karma er en kælling hva'? Men tit og ofte mere end fortjent. Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg hører at det går dig skidt. Du fortjener det. Det er jeg virkelig ked af at sige, men du har ikke ondt når du træder på nogen. Så når karma træder på dig, så har jeg alt andet end ondt af dig.

Pussy......

Jeg burde betale jer alle.

Jeg burde betale jer alle, for at hade mig. Jeg burde betale jer alle, for at snakke om mig bag min ryg. Jeg burde betale jer alle, for at sprede mit navn fra mund til mund. Jeg er en asocial type, uden ret mange venner. Men jeg bliver valgt som samtale emne, jeg bliver valgt som syndebuk, og som eksempel på noget der er gået galt. Men jeg har intet gjort, og det er det som har fået jer til at snakke.

Jeg var sammen med den forkerte, som var forklædt som den rigtige. I havde alle masker på, og i var alle så falske, som den kærlighed i giver til hinanden. I er intet uden had, i er intet uden drama. Når drama er lagt på hylden, skaber i hurtigt noget nyt igen. Og jeg er et nemt offer, jeg lå ned. Men nu står jeg højere oppe end i nogensinde kommer til. Og jeg burde betale jer, for at få mig helt her op.