Long time, no see

Det er alt for længe siden jeg har skrevet. Underligt at tænke på, når jeg engang var så afhængig af, at komme ud med mine tanker, følelser m.m. ved at skrive på min blog. Jeg oprettede denne blog efter min ekskæreste og jeg slog op, og den gamle gjorde for ondt at være på.. Jeg skrev meget i en tid, også skete der en masse i mit liv, som gjorde at jeg nok ikke har tyet til det at blogge. Og jeg må indrømme at i de sidste par måneder, har jeg overvejet at begynde igen, men har ikke følt overskuet til det..

Sidste år ved denne her tid tog jeg en kæmpe beslutning og valgte at flytte fra min daværende veninde og vores fælles lejlighed - for først at finde mit eget, men endte med at flytte sammen med min kæreste.. Det ødelagde det venskab, men jeg har før skrevet, at jeg var træt af løgne og drama - og desværre fulgte der begge dele med det venskab og dens afslutning. Dog savner jeg hende stadig meget, men jeg og hende bliver nok aldrig nogensinde veninder igen.

Jeg begyndte på social- og sundhedshjælper uddannelsen, og det har taget meget af min tid med både lektier og praktik. Det hele har dog ført frugt og det kan ses på mine standpunktskarakterer, som lyder på fire 12 taller og tre 10 taller. PLUS så kom jeg igennem nåleøjet og er kommet ind på social- og sundhedsassistent uddannelsen, og der skal jeg starte, når jeg er færdig med hjælperen til marts.

Derudover har det været er turbulent år mellem min kæreste og jeg. Jeg har før skrevet er indlæg om hans psykiske sygdom, og den har flere gange sat mig, ham og vores forhold på prøve. Vi har nok et par gange været tæt på at gå fra hinanden. Men med kærlighed kommer man langt, og vi har snart været kærester i 1,5 år og boet sammen i et år. Og i de sidste 3-4 måneder har vi hverken skændtes eller været uvenner.. Og det er stort når det var hverdag det første lange stykke tid i vores forhold. Jeg elsker ham, det gør jeg virkelig.

Ikke mindst har jeg fået en masse nye venskaber, som jeg håber er nogle jeg kommer til at nyde resten af mine dage. Jeg har stadig få gamle tilbage, og det skyldtes ganske enkelt, at jeg er færdig med drama og derfor også har været nødt til at være færdige med nogle venskaber.. Men jeg takker af mit hjerte for de nye der er kommet til - i er guld <3.

Her er et billede med nogle af dem der har været med til at gøre 2015 til et af de allerbedste år i mit liv. 

Jeg er nu 21 år og stærk som aldrig før. Jeg håber jeg kan finde overskuddet til at begynde at blogge igen. For jeg kan mærke hvilken dejlig følelse, det har givet i maven efter, at jeg har skrevet dette indlæg..

Falske venner, hvorfor?

Jeg hader at virke. som den negative. Men det her indlæg bliver nok med et strejf af negativitet plus moms.

Jeg sad på Facebook her til aften. Og besluttede mig for at køre igennem min egen side, for at se hvad der er foregået de sidste mange år. Jeg faldt over gamle sange jeg har delt, gamle kærester og ikke mindst gamle veninder. Utroligt mange af opslagene slutter med et for evigt. Det fik mig til at tænke. Jeg har aldrig rigtigt været typen med mange veninder, jeg har aldrig stolet på ret mange. Det har også resulteret, at jeg ikke havde venskaber i ret lang tid af gangen. Hvilket jo et eller andet sted er sørgeligt. Men allerede knuden i maven der vokser over tanker og grunde til at afslutte venskaber, gør mig kun endnu mere fast i mine beslutninger. Jeg kommer nok aldrig til at vælte mig i 10 tætte veninder, og tanken om andre tror de gør, får mig til at grine indvendig. Jeg hader at være den der siger det, men dem du tror der står der nærrest – er oftest også dem der bagtaler dig mest, og som lyver mest for dig. Jeg er ingen helgen selv. Men jeg vil hellere have 2 tætte veninder, og en masse bekendte, end jeg skal ende i en vennekreds som den sidste. Hvor drama, bagtaleri og knuste løfter var det som holdte sammen på gruppen. Og det var ikke engang altid pigerne, som der var værst.

Øv. Måske havde pigerne på kostskolen ret – jeg er en forever alone-type, men jeg vil hellere være alene, end omgivet af falske mennesker. Jeg syntes det er nok min familie kan være så falsk.

Men den triste del er, at nogen gange ville jeg gerne være en del af en falsk pige gruppe. Kun fordi følelsen af, at høre til blandt nogen kunne være rart.

Jeg brækker mig

Hvis du syntes det går ned af bakke, så gør noget ved det. Jeg ved godt det kan være svært, jeg er der selv. Men jeg er fandeme så evig træt af at høre på folk brokke sig over, at det går ned af bakke for dem. Især fordi 9 ud af 10 selv er skyld i deres lidelser og i sidste ende ikke gør noget ved det. Det er så klamt, at folk kan have så medynk omkring sig selv - når de godt ved at de 100% fortjener det. Lige netop med det fakta, at de sagtens ville kunne lave om på deres situation

Karma er en kælling hva'? Men tit og ofte mere end fortjent. Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg hører at det går dig skidt. Du fortjener det. Det er jeg virkelig ked af at sige, men du har ikke ondt når du træder på nogen. Så når karma træder på dig, så har jeg alt andet end ondt af dig.

Pussy......

Jeg burde betale jer alle.

Jeg burde betale jer alle, for at hade mig. Jeg burde betale jer alle, for at snakke om mig bag min ryg. Jeg burde betale jer alle, for at sprede mit navn fra mund til mund. Jeg er en asocial type, uden ret mange venner. Men jeg bliver valgt som samtale emne, jeg bliver valgt som syndebuk, og som eksempel på noget der er gået galt. Men jeg har intet gjort, og det er det som har fået jer til at snakke.

Jeg var sammen med den forkerte, som var forklædt som den rigtige. I havde alle masker på, og i var alle så falske, som den kærlighed i giver til hinanden. I er intet uden had, i er intet uden drama. Når drama er lagt på hylden, skaber i hurtigt noget nyt igen. Og jeg er et nemt offer, jeg lå ned. Men nu står jeg højere oppe end i nogensinde kommer til. Og jeg burde betale jer, for at få mig helt her op.