Viser opslag med etiketten fakta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fakta. Vis alle opslag

torsdag den 30. oktober 2014

At være kærester med en psykisk syg.

Psykisk syg er bredt begreb, I know. Men i dette tilfælde er der tale om skizofreni, og små diagnoser som følger med. Jeg kendte til skizofreni før, at jeg blev kærester med min kæreste. En stor del af min barndom havde min far en kammerat, som også havde diagnosen. Jeg elskede ham. Han hed Skipper, og han var den mest seje jeg kendte. Jeg har først senere oppe i mit liv, fået at vide at Skipper var skizofren. Min mor sagde bare at Skipper var lidt bims. Men hvordan forklare man også et lille barn, at manden dagligt hørte stemmer inde i sit hoved? Jeg voksede op, og jeg blev 14 år. Jeg var på ferie lejr i Sverige, og mødte min nu bedste kammerat. Han åbnede nogle år op for mig, og fortalte mig at han var skizofren. Til at starte med vidste jeg ikke meget om det, og jeg begyndte at læse om det og låne bøger på biblioteket. Hvad er en skizofren?

” Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger”.
Jeg blev 16 år, og begyndte på kost gymnasium. Der fik jeg en nær veninde, som senere fortalte mig, at hun også led af skizofreni. Jeg havde nemmere ved at forstå det der, eftersom jeg havde noget viden i baghovedet. Godt nok havde deres tilstand og væremåde gjort indtryk, og havde også sat spor især med henblik på min bedste kammerat. Men deres skizofreni var stadig så langt ude af mit liv, at jeg ikke behøvede at tænke over det. Jeg blev 19 år, og blev forelsket i min kæreste. Jeg vidste godt han var skizofren, fordi han altid havde været åben omkring det, og folk snakker. Men jeg tænkte ikke over det. Før vores forhold udviklede sig, og blev tættere og mere intenst. Jeg har i dag skizofreni så tæt ind på kroppen, at jeg kan mærke min kærestes op og nedture i sygdommen. Jeg kan se når hans hoved er fyldt, og jeg ligger ved siden af en krop der råber om hjælp, når han sover. Han har mange humørsvingninger, og tingene skal oftest gå efter hans hoved, ellers står han helt af. Han kan ændre humør fra det ene sekund til det andet, og han isolere sig ofte inde i sig selv, og gør det svært for mig at nå ind. Men hans blik ændre sig, for mig er det lynhurtigt nemt, at se når der forgår noget i hans hoved, som ikke er optimalt. Han høre stemmer dagligt, og de er bestemt ikke positive. Hans egen underbevidsthed prøver at smadre ham indefra, og at se hvordan han dagligt kæmper imod, er med til at give mig styrke til at kæmpe for alt i mit liv. Hans stemmer kan ikke lide mig, og jeg græder indeni ved tanken. Hvordan et så fantastisk menneske, hele tiden skal få hakket ned på sig selv, og de mennesker som han holder af. Det er en daglig kamp for ham at leve i, og en daglig kamp for mig at leve med. Men jeg forstår ikke hvorfor folk er bange for psykisk syge. De er lige så velfungerende mennesker, så længe de er i den rette behandling. Nej, min kæreste bliver nok aldrig rask. Men hvad så? Han er et menneske ligesom mig. Og jeg elsker ham. Jeg elsker hver en lille del af ham. Og jeg er ligeglad med hans diagnose. Han er perfekt for mig alligevel.

For mig har det at være tæt på en med skizofreni, hjulpet mig med at vokse som menneske. Jeg har fået en bedre forståelse for mange ting, og jeg har lært at sætte pris på andre ting i livet. Hver dag er en gave, også selvom at andre siger det modsatte – om det er inde i hovedet eller folk som bevæger sig rundt i det virkelige liv. 

Inden noget andet bliver sagt og kommenteret på, har jeg spurgt min kæreste om lov til at udgive dette. Og jeg nævner ikke andre navne på nær Skippers (da det ikke er hans rigtige navn), for at holde på folks privatliv.

mandag den 17. februar 2014

20 randomme fakta, om hvem der er bag alle disse følelser:

  1. Jeg er rædselsslagen for slanger, jeg går i panik.
  2. Jeg bruger meget af min tid til at tænke over alt.
  3. Jeg dagdrømmer meget, og hver gang forsvinder jeg ind i en lille lukket bobbel og finder på historier i hovedet.. Dog ikke på en psykose måde.
  4. Jeg tror ikke på gud, men har engang gjort. Forvirring kommer dog af det kors jeg tit bære om min hals. Det var en dåbsgave af min afdøde farmor og farfar.
  5. Jeg er bange for at græde foran andre, men har så let ved at komme til det.
  6. Jeg græder i det hele taget alt for let.
  7. Jeg har svært ved at tage mig sammen om noget som helst. Nok fordi jeg ikke syntes jeg er god nok til noget.
  8. Min ynglingsfarve er bordeauxrød, dog ejer jeg ikke ret meget i den farve.
  9. Jeg hader at drikke mig fuld, og gør gerne alt for at undgå det. Grunden til jeg hader det, er fordi jeg hader når jeg ikke kan styre min krop.
  10. Jeg hader også at vise mine følelser, og har derfor også svært ved at forelske mig. Jeg vil gerne have ting under kontrol, fordi så slipper jeg for at blive såret eller trådt på.
  11. Jeg elsker sex. Ikke kun fordi det er lækkert, men fordi den måde man kan være så tæt på et andet menneske virkelig fascinere mig.
  12. Min ene arm er længere end den anden. Jeg er kun 164 cm høj, og bruger kun str. 37/38 i sko.
  13. Jeg har gigt i kæberne. 
  14. Jeg har stadig to bamser, begge to har jeg fået af min farmor og farfar. Den ene har min farmor syet. Den ene er en hund, som hedder Vaks og den anden er en gris, som hedder øffe. De er noget af mit kæreste eje, og jeg sover stadig med dem.
  15. Jeg lider af angst - social angst og angsten for at være alene. Spøjs blandning, don't you think?
  16. Når jeg er stille, er det som regel fordi jeg tænker over hvad jeg skal/skal ikke sige eller fordi jeg rent faktisk ikke har noget at sige... Dog hvis jeg er sammen med folk, som er tætte på mig, kan jeg snakke så hurtigt og ligegyldigt, at jeg glemmer at trække vejret.
  17. Jeg grynter og græder når jeg bliver kildet.. Og jeg hader at blive kildet pga. af dette.
  18. Jeg hader offentlige toiletter. Har gået på min skole i et år, og jeg holder mig stadig en hel dag hvis jeg kan for at undgå toiletterne. Dog bruger jeg ofte undskyldningen, at komme på toilet for at komme ud af min klasse. 
  19. Jeg bryder mig ikke om halvdelen af mine klassekammarater - men føler mig dog godt tilpas i min klasse. Allerbagerst i lokalet, med de 4, som jeg gider snakke med.. Jeg har svært ved at sige til folk hvis jeg ikke gider snakke med dem, og begynder at "svine dem til" meget diskret og indirekte i håb om at de fanger en hentydning.
  20. Min humor er absurd, sort og til tider alt for upassende. Dette er resultatet af en fordomsfuld opvækst, jeg er det sorte får.

Det tog mig en time, at skrive disse fakta. Et sidste fakta? Jeg hader at skrive om hvem jeg er, og gør alt for at undgå det..... Men det var vidst på tide...